JA til ambitiøs ledelse med klare mål – også i politik

Vestas og FCK skiftede ud i toppen i den forgangne uge. Under stor mediedækning erstattedes ledelserne af nye og rutinerede kræfter: svenske Runevad og norske Solbakken skal fremadrettet hver især skabe ”value for money” for ejerkredsene. I begge tilfælde var bestyrelserne utilfredse med de svingende og svigtende resultater. Signalet var klart: alt andet end en topplacering er uacceptabelt for ejerne.

Udskiftningerne var forventelige. For hvis ledelsen ikke konstant sigter højt og ikke leverer toppræstationer, men i stedet sakker bagud, zig-zagger og overhales af andre, ja så er der kun et at gøre i erhvervslivet: sadle om og skifte ud: få nye og rutinerede kræfter ind for at forbedre forholdene mærkbart.

Besynderligt nok er det helt anderledes når det handler om det, som vi alle ejer: skolerne, ældreplejen, sygehusene osv. Her kan man forblive på magten i årevis selv om resultaterne er både svingende og svigtende.
Herhjemme roser vi nemlig ofte politikere primært af den årsag at de har fastholdt magten i årevis! Om de pågældende folkevalgte så reelt har forbedret folkeskolen, gjort det tryggere at færdes om aften i byrummet eller reduceret ventelister for de syge og ældre, det er paradoksalt set noget vi er knap så optaget af, når vi en sjælden gang stiller politikerne til regnskab.

Det er paradoksalt. Hvorfor måler vi ikke i højere vores folkevalgte efter de konkrete resultater, de skaber? Hvorfor accepterer vi dagligt at velfærdskerneydelser ikke er i top? Hvorfor er der ikke større krav og forventninger til de mange ting, som staten, regionerne og især kommunerne har ansvaret for?

Vi bør gå mere op i om de velfærdsydelser, der er vitale og centrale for os i det daglige er i orden. Det kan da ikke være et særskilt mål at vi oftere klapper af en person, der klæber til taburetten, til trods for at resultaterne år efter år viser sig at være middelmådige!
Men vi er åbenbart blevet opgivende. Vi tror ikke det nytter at skifte toppen ud for at ændre kurs. Tilsyneladende trækker mange på skuldrene over forholdene. Hvor man i erhvervslivet er effektive og langt hurtigere til at skifte ud på ledelsesplan for at gøre tingene, kan det tage adskillige år før politikere skiftes ud.

Men man skal ikke give op! Tingene kan gøres bedre! Næste gang danskerne skal stemme er til kommunalvalget d. 19. november. Det er glædeligvis snart og eneste gang i år at man som menig borger kan sætte friske ledelseskræfter ind, hvis man tror at tingene kan forbedres.

Jeg vil opfordre til at så mange som muligt benytter anledningen til at stemme. For kommunalpolitik handler om det nære: om din og min konkrete dagligdag: det handler om god ældrepleje, om at sikre tryghed i hverdagen og om at sikre at vores børns skolegang. Det er derfor især i den lokale politik, at man i det daglige oplever konsekvenserne af dygtig ledelse eller mangel på samme. Det er her at vi som fælles ejere kan afgøre om vi har de ledere vi forventer eller om vi vil have nogle bedre!

2 responses to “JA til ambitiøs ledelse med klare mål – også i politik

  1. Du kan have ret i, at mere fri konkurrence kunne være gavnligt i den offentlige sektor. Det er som om kommunerne er lukket land for eksempelvis ledere fra den private sektor.

    En virkelig fornyelse kunne komme i stand ved at man nedlægger kommunerne og lader de enkelte institutioner konkurrere frit om at tiltrække brugere, som udløser et tilskud. Brugerne får aktier i institutionen og kan deltage og stemme om valg af bestyrelse på generalforsamlingen – ligesom i aktieselskaber. Det ville skabe et mere effektivt og mindst lige så demokratisk system.

    Hvad angår god ledelse, er jeg dog skeptisk overfor ledere, der formulerer store visioner – var det netop ikke fordi Ditlev Engel sigtede for højt og investerede for kraftigt i kapacitet, at det gik galt i Vestas? Så går jeg mere ind for den mere lyttende leder, der identificerer og fjerner barrierer for, at medarbejderne kan yde det bedste.

  2. I øvrigt er det ikke hensigtsmæssigt at opstille konkrete mål på områder, man ikke har 100% indflydelse på. Det vil være fuldstændig arbitrære mål, der hverken kan bruges til at planlægge indsatsen efter eller til at motivere med.

    Politikerne kan opstille værdier, som bør styre deres beslutninger. De bør vurderes på, om de har truffet beslutninger, der ud fra de givne alternativer i maksimal grad bidrager til at tilgodese værdierne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *