Smartphones og historien der gentager sig selv

Investering i smartphones-producenter er ”død” – længe leve de faldende telefonpriser.
Når man som investor de sidste 3 år ville være med på vækstbølgen inden for smartphones var det primært Apple og Samsung der blev købt aktier i da disse to kontrollerede en stor del af dette højmargin-marked.
De tider ser nu ud til at være slut og både Apple og Samsung oplever i dag massiv konkurrence fra de producenter, der kan tilbyde næsten samme produkter og samtidig presser priserne for at få markedsandele. Den samme udvikling så vi også inden for mobiltelefoner for et årti tilbage da salget toppede i den industrialiserede verden og hvor udviklingslandene derefter stod for den primære efterspørgsel, men med meget lavere profitmarginer. Denne negative udvikling i indtjeningen fik Motorola, LG, Ericsson, Nokia og mange flere producenter at mærke.
Fremover tror jeg, at Apple vil se bruttoindtjeningen på iPhones falde fra omkring 40-50% ned til 30-35% pga flere konkurrerende produkter der presser salgspriserne. Samsung tror jeg også vil opleve det samme, hvor en stor del af kunderne vil vælge mellem- og lavprisprodukter i stedet for de dyreste, hvilket igen vil presse marginerne. Dette gælder ikke kun for Apple og Samsung, men for alle producenter såsom Blackberry, HTC, kinesiske ZTE og Nokia. Problemet for disse producenter, der ligger i midtersegmentet, er at de vil opleve Apple og Samsung vil sænke priserne for at holde på deres markedsandele. Derudover vil smartphone-producenterne ligge massivt pres på underleverandørernes priser for på den måde at afværge noget af marginfaldet.
Hvem bliver så de strukturelle vindere inden for mobiltelefoner fremover?
Det er svært at sige, hvis der overhoved bliver nogen. Som vi har set i tidligere forbrugerelektronik-cyklusser er der altid aktiestigninger der bygger på ”håb” om, at det ikke går så galt for disse ”gamle” selskaber som frygtet. Historien gentager dog sig selv med utrykket ”Denne gang er det anderledes”, som for det meste viser sig ikke at være sandt. Tag for eksempel Xerox, Lotus, Digital, Palm m.fl. der i deres sidste leveår oplevede voldsomme op og nedture på børserne før de stille døde hen. Er det også det der vil ske for HTC, Nokia og Blackberry?
Det er svært at spå om, men risikoen er stor.

One response to “Smartphones og historien der gentager sig selv

  1. “Personligt tror jeg også, den skal derop” (en vis aktieanalytiker om, at Apple-aktien skal op i kurs 1150)
    Det ER svært at spå ; )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *