Svar til Grækenlands Ambassade

I forrige uge havde jeg her i avisen et blogindlæg under overskriften ”Sælg os retten til fetaen, Zorba”,  som omhandlede den selvforskyldte krise i Grækenland. Der kom flere reaktioner fra læserne og her til sidst et indlæg fra presseråd ved den Græske Ambassade, Nicky Psychari der, antager jeg, taler på vegne af den græske ambassadør til Danmark. Blogindlæggene kan ses på: http://vadmedaktier.blogs.business.dk/2010/05/14/s%c3%a6lg-os-retten-til-fetaen-zorba/

Grækenlands Ambassade til Danmark mener, at jeg blander forskellige økonomiske hjælpepakker sammen og at Danmark med sin 10 mia DKK støtte ikke er med til at finansiere det græske overforbrug.  Jeg kan kun konstarete, at Grækenland den 2 maj fik en 3 års økonomisk hjælpepakke på 110 mia EUR af eurolandene og IMF – en hjælp man allerede er startet med at bruge. Slår disse penge ikke til (og det tvivler jeg på), så kan Grækenland hente yderligere penge i den brede støttepakke på 750 mia EUR, hvilken er den Danmark støtter med 10 mia DKK. Så jo, danskerne risikere at skulle medfinansiere jeres underskud.

At jeg bruger udtrykket PIIGS i min blog finder Ambassaden uheldigt. PIIGS er en international anvendt hentydning til Portugal, Ireland, Italien, Grækenland og Spanien. Jeg er selvfølgelig ked af, hvis nogen fejlagtig  forbinder det med noget fra dyreriget, men det er et udtryk der bruges jævnligt i pressen såsom  Financial Times, Die Welt, New York Times etc.

Presserådet mener også, at jeg fornærmer grækerne når jeg foreslår, at de skulle sælge nogle af deres over 200 ubeboede øer samt Akropolis. Nu er det ikke mig der har foreslået et salg af Akropolis, men derimod 2 indflydelsesrige tyske politikere, fra Angela Merkels eget parti. Iflg en artikel i Financial Times fra februar har Grækerne selv leget med tanken om at ”sælge” Akropolis via en ”covered bond”. På denne måde kunne man her og nu, for kontanter, sælge fremtidige entreindtægter fra Akropolis.

Hvorfor er det fornærmende at foreslå salg af ubeboede øer?  Salg af aktiver i forhold af landområder etc. er der intet unormalt i – som dansker må jeg jo erkende at vi også historisk har stået i tilsvarende situationer og har været nødsaget til at give slip på områder. Her tænker jeg bla på Slesvig Holsten, hvor vi mistede suverænitet, det Grækenland ikke, hvis disse øer sælges til private.

Det er mit håb, at Grækenland i sidste ende får noget positivt ud af krisen. Da vi for 220 år siden var på randen af bankerot fik vi udviklet det danske realkreditsystem. Dette var med til at overbevise specielt tyske investorer om lødigheden af at finansiere Københavns genopbygning efter en af de store brande. I dag er vort realkreditsystem globalt anerkendt og beundret.

8 responses to “Svar til Grækenlands Ambassade

  1. 1) Daily Telegraph og mange andre kalder dem nu for Club Med + Irland

    2) Hvad Grækenland kan lære …

    Efter 1810 blev krigsinflationen så voldsom, at der måtte gennemføres en drastisk nedskrivning af pengesedlernes værdi i forhold til sølv. Det førte i januar 1813 til en ny pengereform, hvor der blandt andet blev oprettet en ny seddeludstedende bank, Rigsbanken. Den fik tillagt bankhæftelsen, dvs. dækningen for de nye sedler. Bankhæftelsen var en 1. prioritetshæftelse i alle landets ejendomme på 6 pct. af værdien, som enten skulle indbetales til banken på én gang eller afbetales. Et maksimum for seddeludstedelsen blev fastsat, og de gamle sedler – kurantrigsdaler – blev omvekslet til nye rigsbankdalere i forholdet 6:1. Samme kurs gjaldt for statspapirer, der ønskedes indløst med de nye sedler. Da staten hermed ikke kunne svare sine forpligtelser, er pengereformen gået over i historien som statsbankerotten.

  2. De 750 mia. euro er nu nok mest tiltænkt andre lande, dr vil kunne komem i prolemer Grækenland har med sin pakke til 110 mia. euro ikke brug foryderligere finansiering de næste tre år, og mon ikke der så er kommet styr på budgetunderskuddet og de finansielel markeder ikke længere opfører sig som teenagetøser.

  3. I øvrigt kommer de danske 10 mia kun i spil, hvis lån givet ikke betales tilbage. Så der er kun tale om en lånegaranti.

  4. @Zorba
    Ja, Club Med og Oliven Bæltet er de pænere udtryk for landene..
    Men “Club Med” er lidt svær at anvende med Portugal og Irland. Og Oliven Bæltet er ikke meget bedre.. Medmindre den globale opvarmning nu også er nået til Irland !

    @Mogens Vad
    Som en efterfølger til BRIK er PIGS begrebet anvendt siden 1997 og brugt om Portugal, Italien, Grækenland og Spanien.
    Og er siden udvidet til PIIGS, da også Irland blev inddraget blandt lande med “uholdbar” statsgæld. Senest er England også inddraget som ekstra G i PIIGGS el. UK i PIIGSUK.

    Men det er ikke korrekt, at Financial Times anvender begrebet. Tværtimod har de indskærpet overfor deres medarbejdere, at de ikke må bruge denne betegnelse -efter en tidligere kontroversiel overskrift og artikel “Pigs in Muck”.

    Hvor BRIK som akronym ikke var nedladende, så forstår jeg udmærket harmen over PIGS. Og det bliver ikke bedre, hvis kortene blandes anderledes, som feks. GIPSI (Y).
    Senest har jeg set STUPID anvendt om (Spanien, Tyrkiet, UK, Portugal, Italien og Dubai). Jøsses, en opfindsomhed..

    Jeg kan sagtens se hvorfor du anvender begrebet i din blog, da det er efterhånden er så udbredt. Men det skaber så uheldige associationer at det ikke fortjener at leve videre blandt velformulerede økonomiske kommentatorer. Jeg håber, at du selv mener at tilhøre denne gruppe!

  5. Mogens,
    Jeg tror du ved om økonomi end jeg: Men din historiske sammenligning kan forbedres. Danmark solgte de Vestindiskr øer og en sammenligning hermed er nok bedre end Slesvig Holsten sammenligningen. Jeg synes dog man skal holde sig fra historiske sammenligninger med mindre man overvejer meget præcist hvad man egengtlig vil sige og til det brug er hverken dit eller mit eksempel vist særlig godt…

  6. @Ambassadør Kbh
    Ved en søgning på FT’s hjemmeside kan du se, at udtrykket sidst blev brugt i en artikel fra 11 maj. Det finansielle nyhedsbureau http://www.bloomber.com bruger det også. Udtrykket er gængs, men det har selvfølgelig ikke været min mening at såre nogen ved at bruge det og derfor lytter jeg til hvad du siger.

  7. Jeg har også set en række engelske aviser omtale at der slet ikke er styr på samfundsøkonomien noget sted i det sydeuropæiske “Garlic Belt”, som de kalder det – og at man derfor bør skille sig af med de såkaldte høj-risikable “Garlic Bonds” – herunder græske statsobligationer. Der er tale om såkaldt finanspolitisk “Moral Hazard”, hvor man tror at det er en “gratis omgang” at være med i den fælleseuropæiske pengepolitik (som om man stadig kunne devaluere sig ud af problemerne på kort sigt – når disse tårner sig op). Samtidig har Rådet af finansministre i EU – EcoFin – sovet gevaldigt i timen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *