Hvad kan overraske aktionærerne i 2014?

Af Mogens Vad 0

2013 har været et fantastisk aktieår for mange og specielt for dem, der troede på at bunden var nået og samtidig turde investere i selskaber og sektorer, der havde lidt meget gennem finanskrisen. I min tid i New York lærte jeg af min gamle ven og tidligere chef hos Soros Fund Management, at det største afkast får man ikke når tingene går fra dårligt til godt, men fra forfærdeligt til blot dårligt.
I dag ser tingene generelt ikke længere så forfærdelige ud som under finanskrisen og mulighederne for at få de samme høje afkast i 2014 som i 2013, er derfor nok sværere at opnå. At der stadigvæk er stor usikkerhed om den økonomiske fremtid bliver bla bekræftet i Bank of America Merrill Lynch’s nye analyse ”Sell Side Indicator”, der fortæller, at de amerikanske strategers gennemsnitlige anbefalede aktie-allokering i december er 53,3%.
De er forsigtige og nervøse. I et normalt marked vil aktie-allokeringen ligge på ca 60-65%.
Historien viser sjovt nok også, at der er stor sandsynlighed for, at vi de næste 12 måneder vil se et pænt stigende aktiemarked, når der er så megen pessimisme.

Så er nytårsoptimismen nu vendt til tømmermænd og går vi et svagt aktieår i møde?

Nej. Hvis jeg har ret i, at økonomierne er i fortsat bedring og du investere i aktier, så bør det være muligt også at lave gode afkast i 2014.
Glem ikke de bedre globale nøgletal. Verdens BNP steg med 3% i 3. kvartal og fortsatte nok med at stige i 4. kvartal, primært pga stigende vækst i USA, Kina og Indien.
Så historien gentager sig som altid – Det er USA, der igen er den globale vækstmotor og nu hjulpet af Kina.
Hvad kan der så komme af overraskelser, der vil berøre den globale økonomi og aktiemarkederne i 2014.
Der vil komme mange og her er et par ideer:

Skiffer gas/olie
Vil den amerikanske energirevolution vi har oplevet de seneste år blive global? Måske.
Ikke kun udviklingslandene ønsker adgang til billig energi, det samme gør Kina, Mexico, Polen og Ukraine, ja selv England. Derfor bliver der nu globalt investeret massivt i efterforskning og udvikling. Dette vil give lavere olie- og gaspriser globalt og kan gøre det svære for politikerne at forklare, hvorfor vi som forbrugere skal betale så meget mere for bla strøm fra dyre havvindmøller.

Et splittet Europa
Næste år er der valg til Europaparlamentet, hvor de voksende anti-europæiske partier kan skabe stor usikkerhed hos investorerne. Derudover skal skotterne i september stemme om uafhængighed fra England og Catalonien kan blive uafhængig fra Spanien efter afstemningen til november. Hvis det sker må disse ”nye” lande forlade EU og hvad betyder det for økonomien?

Mindre PIGS
Kan grækerne snart klare sig uden penge udefra? Lykkes det Spanien fortsat at forbedre konkurrenceevnen og økonomien? Hvor galt vil det gå i Italien? De lider af lav vækst, deflation, lave renter, faldene priser og rigelig med ledig produktionskapacitet. Det minder lidt om de problemer Japan har været igennem de sidste årtier.

Selvom mange af sådanne overraskelser vil skabe volatilitet vil jeg være overvægtet aktier i det nye år med speciel fokus på Kina, Japan og Centraleuropa (undtagen Frankrig).

Med en tro og håb på endnu et godt aktieår, vil jeg ønske jer alle et godt og givtigt 2014.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info