Forsyningssikkerhedsafgiften – hvorfor når der er overflod af energi i Europa?

Af Mogens Vad 3

Mange husstande i Gentofte Kommune venter forventningsfulde på, at de kan få fjernvarme i 2013 og der bliver da også investeret store beløb i nedlægning af rørledninger, investeringer der selvfølgelig betales af brugerne. Det mange glemmer er, at oven i denne omkostning kan vi som forbruger fremover forvente nye fjernvarmeafgifter på omkring 10% årligt, som det bliver nævnt i Berlingske Business i dag.
Disse markant stigende årlige afgifter er et resultat af regeringens energiforlig, der sender regningen for den alt for dyre elproduktion fra vindmøller og biogas videre til os forbrugere under navne som ”forsyningssikkerhedsafgift”. Skal man som forbruger så tro på at der er usikkerhed mht at vi danskere kan få leveret energi? Ikke hvis man skal tro energiproducenterne.
For Europa gælder det, at den tidligere frygt for mangel på energi i 2020 ikke længere eksisterer, hvilket skyldes de massive investeringer i grøn energi og mindre efterspørgsel som et resultat af svag vækst. Elektricitetsefterspørgslen er således under 2008 niveau i både Holland og Norden og flad i Tyskland – resultatet er lave elektricitetspriser (når man ser bort fra statslige afgifter) og pressede gaspriser. Glem heller ikke, at USA’s gasproduktion er steget så enormt, at prisen på amerikansk gas over et par år er faldet med hele 70 procent og at der nu for første gang siden 1943 er givet tilladelse til at eksportere den til bla Europa. Det er svært at se, at gaspriserne (ex afgifter) skal stige herfra.

I teorien kan installeret vind- og solenergi i Tyskland i dag dække landets behov for elektricitet. Derudover er der rigeligt med ekstra kapacitet bla fra de gasfyrede kraftværker der bruges som back-up til vindparkerne.
De massive investeringer i europæisk offentlig støttet vindenergi har ændret elektricitetsmarkedet og pris-dynamikken markant. Tidligere blev elektriciteten produceret som der var efterspørgsel; med vindmøllerne bliver den produceret når vinden blæser, hvilket betyder lavere priser og en kannibalisering af afkastet på andre produktionsmidler som gas-kraftværker, der ikke er overskudsgivende pga den massive overproduktion fra vind og sol.
Fra møder med europæiske energiselskaber er meldingen da også, at med dagens prisniveau på el kan det ikke økonomisk hænge sammen at investere i nye produktionsanlæg, med mindre der tilføres offentlige tilskud. Det vil sige at det bliver dig og mig, som forbruger, der skal samle regningen op.

Med håb om en god jul ønskes læserne et varmt 2013.

3 kommentarer RSS

  1. Af V .

    -

    Når staten sjæler købekraft fra befolkningen!

    Enig, det gælder desværre mange former for energi ydelser og varer i det danske samfund.

    Forbrugere som køber gas, betaler ca. 1/3 af prisen for den reele vare, de resterende 2/3 er afgifter i alle mulige afskygninger.

    Ved tankning på benzinstationen, udgør 54 % af prisen de samlede afgifter.

    Bemærk at forbrugeren allerede har betalt skat af de penge han betaler varen med!

    Men hvis staten har så travlt med at plukke forbrugeren og producenten har så svært ved at tjene penge, så forstår jeg ikke, hvorfor politikerne ikke bare afskaffer begrebet penge, og indfører rationeringsmærker?

    Vi behøver heller ikke alle de medarbejdere hos skat og embedsmænd i staten, som alligevel ikke producere noget, når danskerne får leveret energi.

    Alting bliver meget nemmere og jeg stiller som den første gerne op i kø :-)

  2. Af Peter Poulsen

    -

    Tak for et tankevækkende indlæg.
    Er du ved at fortælle, at såfremt den tyske el-industri havde fået deres planer om atomkraftværker gennemført, så havde forbrugerne måtte betale for de meget kapitalkrævende anlæg, som nu ville være delvist overflødige ?
    Er det så trods alt ikke smidigere med decentrale og små løsninger i Gentofte ? – eller i vind og sol ?

  3. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Disse primitive energibetragtninger bygger på en manglende forståelse for hvori problemet ligger.

    1) Der er spørgsmålet om forsyningssikkerheden. I 1970′erne var man ved at gå i knæ p.gr.a. olieblokaden fra de arabiske lande. Den situation skal vi aldrig i igen – og det var årsagen til at Tyskland byggede på atomkraft.

    Der er masser af energi – masser – men det ville betyde en afhængighed af Rusland for hele Europa, og hvis hr. Vad tror at Tyskland vil lade sit erhvervsliv tage som gidsel – igen, så tager han så rigelig fejl.

    2) Produktionen af el fra vind og sol er af en elendig kvalitet – kommer på de forkerte tidspunkter, kommer uregelmæssigt, har drejestrømsproblemer – og frem for alt laves det forkerte sted.

    Det kan man så gøre noget ved; men det er alt andet end gratis.

    Der skal integreres fra et utal af strømkilder – foruden vind og sol – så er der vandkraft, kul- og diesel kraftværker. Det kræver et udbygget ledningsnet, der går ud over at få strømmen fra den lokale dampmaskine til forbrugeren.
    Det kræver, at man skal have transporteret strøm over lange afstande vi et jævnstrømshøjspændingsnet, der mildest talt er kostbart – bla. fordi det ikke er helt ligetil at omsætte 400 kV til computerspænding – for slet ikke at tale om at afbryde og tilslutte.

    Der skal bygges puffere så svingningerne kan optages (f.eks. fjernvarmenet).

    3) Der skal ske en udbygning af elnettet i Europa, der bestemt ikke har overvundet den kolde krig endnu.
    Hele dette integrerede netværk skal kunne styres, hvilket giver en problematik omkring transformere, netcentraler og kraftværker.

    4) Der er en afregningsopgave af de store, hvor man rent matematisk endnu ikke har udviklet afregningsmatricerne – f.eks. skal et norsk vandkraftværk ikke betales pr. kWh, da der ikke skal bruge ret meget strøm i den kvalitet; men nok på maksimal ydeevne (hvilket nettet så skal være dimensioneret til) – fordi norsk og schweizisk vandkraft vil være væsentlige regulatorer i forsynings netværket.

    Så vidt jeg kan gennemskue det, så er der tale om et problem i størrelsesordenen multiniveau lageroptimering, hvor der – mig bekendt – ikke eksisterer en generel matematisk løsning: Jo der er simulationer, som så har en bedre eller ringere kvalitet.

    Vi taler faktisk matematisk grundforskning!

    5) Selve produktionen af benzin og el er såmænd det mindste af det – den skal nok blive billigere og billigere, for det pjat med at verden mangler energi – det er RENT NONSENS:

    Det er at få energien derhen, hvor den skal bruges i ret mængde, der er problemet – altså distributionen.
    På den anden side er der ingen tvivl om at en stor del af det fremtidige energiforbrug skal dækkes af en bedre udnyttelse af energien: En elpære udnytter energien langt bedre end en gammeldags glødepære – der ret beset kun er en dyppekoger, der skal køles – teknisk set dybt primitiv.

    Samlet kan man sige at problemerne kan sagtens klares, da de kan bekæmpes med organisation og teknologi; men det er ikke gratis og det tager tid.

    Vi står overfor en teknisk revolution på energiområdet, der vel nærmest svarer til jernbanens indførelse på transportområdet.

    -

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info