Er olien på vej ned under 70 USD?

Af Mogens Vad 8

Først kollapsede gaspriserne efter USA blev storproducent af skiffergas og nu ser det ud til, at olieprisen kan gøre det samme i USA. Sker det vil det skabe store udfordringer for olieproducerende lande som Saudi Arabien, Brasilien og Rusland, der i deres statsbudgetter regner med en oliepris på mindst 90 USD per tønde.

USA har i november haft sin højeste egenproduktion af olie de seneste 18 år – næsten 7 millioner tønder per dag og vi skal ikke længere tilbage end til 2007/08, hvor USA’s egenproduktion af olie var på sit laveste siden slutningen af 1940’erne.

På bare 4-5 år er USA’s egenproduktion af olie gået fra det laveste i 60 år til det højeste i 18 år – det må siges at være revolutionerende! Årsagen til dette skyldes udelukkende den eksplosive produktion af ukonventionel olie der foregår flere steder på den amerikanske fastland. En produktion der stiger så eksplosivt at flere nu forventer, at USA næste år vil producere mere olie på land end det statskontrollerede brasilianske olieselskab Petrobras vil producere offshore – det var der ikke nogen aktieanalytikere eller for den sags skyld politikere der havde troet for 2-3 år siden.

Mange tror stadigvæk, at det voldsomme priskollaps på gas i USA er et isoleret fænomen, men med den kraftige stigning i landet olieproduktion kan det ikke udelukkes, at også olieprisen vil komme kraftig ned.
Siden 2. Verdenskrig har USA været tvunget til at importere olie, hvilket har medført et generelt forbud mod eksport af egenproduceret olie og gas. Vil det ændre sig? Det vil det nok.

Amerikansk import af olie er faldet markant og med en stor egenproduktion tæt på grænsen til Canada kæmper amerikanske olielobbyister nu hårdt på at få tilladelse til at sende den billige amerikansk olie til canadiske raffinaderier, hvor der er ledig kapacitet. Derefter vil de færdige produkter, såsom benzin blive sendt tilbage igen til USA.
Alt dette har medført, at den amerikanske oliepris, WTI i år er faldet til under 90 USD per tønde mod den globale benchmark oliepris, Brent Blend der i skrivende stund handler på over 111 USD per tønde.
Således er den amerikanske råoliepris i år faldet med næste 10%, hvor olieprisen uden for USA er steget med 4% – næsten 15% forskel.

Med en break-even på mellem 60-70 USD per tønde er det urealistisk at tro at investeringsaktiviteten i onshore olieproduktion vil falde før WTI olieprisen kommer ned på samme niveay og det er også lidt af den samme udvikling vi ser med prisen på skiffergas.

Konklusionen må derfor være, at der er stor risiko for at WTI olieprisen falder i 2013 og 2014, hvilket sammen med de lave amerikanske gaspriser vil være med til markant at stimulere den amerikanske økonomi.

Hvad vil de billige amerikanske gas- og oliepriser ellers betyde?
- USA styrker massivt sin globale konkurrencekraft
- Globale selskaber vil flytte produktion til USA – det giver amerikanske arbejdspladser
- Andre olie- og gasproducerende lande vil bliver presset økonomisk
- Tilskud til alternativ energi kan risikere at forsvinde.
- Olie er verdens mest værdifulde, økonomisk vigtige og politisk/militært mest betændte råvare
– USA vil ikke længere være tvunget til at have en stor flåde placeret I Mellemøsten.

Forholder vi os ikke til disse realiteter risikerer vi at gå baglæns ind I fremtiden.

Ser lige nu, at Continental Resources, en af USA’s top 10 olieproducenter, har udsendt en pressemeddelelse, hvor de fortæller om et nyt stort oliefund I Bakken, North Dakota. “This could be a real game-changer”, udtaler deres direktør.

8 kommentarer RSS

  1. Af V. .

    -

    Udmærket bud.

    Men nej!
    Det bliver værre…?

    Den er på vej mod 40 USD tønden?

    Hvis man indregner at USA, støder hovedet mod muren i 2013, når de rammer den såkaldte ‘fiscal cliff’, så bliver der langt færre dollars i omløb, som får lov at cirkulere rundt i den globale økonomi.

    Husker i at verden i 2008 var ved at løbe tør for olie (peak oil), og da den nåede 148 USD tønden, forudsage de fleste, at nu skulle den op i 200 USD tønden. Det skete aldrig! 6 måneder efter faldt den som en sten, og ramte bunden i 32 USD tønden.

    Historien har det med at gentage sig.

    Men vent lidt endnu…..dollaren skal lige ned og runde 5,40 d.kr, før den tager det store ryk op :-)

  2. Af Hansen Jens

    -

    Hovsa – billig olie, billig energi. Mogens opregner på glimrende vis nogle konsekvenser. Kunne man forestille sig, at olie IKKE får lov at falde så meget. At man på en eller anden måde lægger afgifter ind, så den bliver holdt på et vist niveau? Synes at mindes en eller anden økonom, der engang sagde, at olien kun blive for bllig.
    Og hvad betyder det for de nye skifergas-forekomster – for slet ikke at tale om miljøet?

  3. Af B P

    -

    Hvorfor er energipriserne så stadig på et all time high i DK?

  4. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Jeg tror problemet ligger et andet sted.

    Det ligger nok i Kina, hvor man er ved at gå gevaldigt i stå.

    USA har haft et problem med at styre olieprisen: Man kan gøre så og så meget ved hjælp af de strategiske reserver Men det har altså en grænse.

    Den anden sag man skal være opmærksom på er, at man har haft en interesse i den politiske stabilitet i Rusland, hvor 2/3 af skatteindtægterne er olieeksportafgifter.

    Ydermere skal man være opmærksom på, at USA har fået et andet “håndtag” overfor Kina: Nemlig prisen på majs. Den er nemlig i samme periode (dvs. de sidste 4-5 år) tredoblet.
    Ris var den første kornart der steg til 2-2½ gang. Så er hveden og soyabønner (JA! Jeg VED, at soya IKKE er en græsart) fulgt med. Den voldsomme prisstigning på majs skyldes nok så meget det meget lave udgangspunkt.

    Produktionen af bio-brændsel på majs har nok så meget været for at holde hånden under majspriserne. 30% af den amerikanske høst går i bio-brændsel, mod de 15%, der går i eksport.

    Man har været interesseret i at holde olieprisen høj – til Putins gnækkende glæde – fordi det gør ideen om at holde RMB undervurderet af hensyn til eksporten til en dårlig ide, når man skal købe olie til høje priser i en valuta, som man overvurderer.

    Det hensyn er nu faldet bort med stigningen i fødevarepriser. Man har derfor ikke noget ønske om at subsidiere Rusland. Skiderikkerne har det nemlig med at bruge pengene til at opruste.

    Samtidig gør det nok knap så ondt på Rusland al den stund, at Nord og South Stream gasledningerne er begyndt at virke, hvorved man – efter megen hylen, skrigen og sjofle bemærkninger – nu er nooogenlunde sikker på, at det man sender gennem røret er ca. det samme som kunden afregner.

    En ting er, at folk stjæler:
    Sådan er det jo.

    Men at de så desuden videresælger tyvekosterne til kunderne – det giver et grimt hak i statsbudgettet.

    Lavere priser kan man så nok leve med – bare hele leverancen bliver afregnet.

    En anden sag er, at Japan er ved at gå helt i spåner – det er virkelig alvorligt! Yen er opskrevet med 1/3 for at holde olieprisstigningerne i skak – det hjælper så mildest talt heller ikke, at atomkraften falder væk i Japan.

    Man har heller ikke noget ønske om at proppe flere penge i lommen på Iran.

    Det kommer så nok også til at gå ud over den kinesiske eksport af solceller, vindmøller og andet miljøpjat, der kun giver problemer, fordi det laver strøm i en elendig kvalitet.
    Joooo, det marked vil man da være meget ked af, at man ødelægger for Kina.

    Men jo – et olieprisfald vil hjælpe økonomierne. Problemet er bare om det vil skabe decideret deflation……

  5. Af claus claussen

    -

    Spm: Hvorfor er energipriserne så stadig på et all time high i DK?
    Svar: Afgifter, moms, skatter og så lige mere skatter, afgifter og moms fra stort set alle regeringer siden krigen.

    Nogle regeringer har været ærlige og sagt det drejer sig om penge, andre er mere løgnagtige og forsøger at bilde os ind det er til vores eget bedste (miljøet) at vi skal flåes af skatter til vi segner og de ikke aner hvad de skal bruge pengene til.

  6. Af Mogens Vad

    -

    @Jens Hansen
    Man kan forestille sig meget mht oliepriserne og forskellen er allerede stor mellem rå-prisen i USA (WTI) og rå-prisen i eksempelvis Europa (Brent) som tidligere nævnt. Derudover lægger også mange lande egne afgifter på som vi bla oplever i Danmark. Det der gør situationen speciel er, at USA’s industri nu vil få adgang til billig olie, produceret onshore i USA, hvilket vil reducere deres omkostningsbase og dermed gøre deres produkter mere konkurrencedygtige globalt. Jeg tror derudover ikke, at de amerikanske politikere vil hæve afgifterne på olien betydeligt da billig energi vil skabe arbejdspladser.
    Det samme er ikke tilfældet i Danmark flere steder i Europa, men spørgsmålet er om det kan fortsætte, hvis arbejdspladserne flytter udenlands – deriblandt til USA.
    Mht skifergas så er jeg af den opfattelse, at den inden længe bla vil blive brugt til at producere dieselolie samt brugt til at opvarme oliesand (kæmpe forekomster i USA/Canada), så olien nemmere løber ud. Disse ting vil selvsagt give endnu mere olie.
    Miljøet? Hvem taler om det i Kina, Rusland eller USA? Fokus er på at få adgang til billig og rigeligt energi. Det er den verden vi lever i – om vi kan lide det eller ej.

  7. Af Mogens Vad

    -

    @ BP
    Vi har i Danmark valgt at fokusere på ren energi, primært vindkraft. Det betyder bla at afgifterne på olie, benzin etc er høje for at kunne finansiere den dyre produktion af vindenergi.
    Lad mig give dig et eksempel. I Gentofte Kommune er vi igang med at udbygge fjernvarmen, så alle borgere i kommunen om nogle år vil kunne skifte fra olie eller gasfyr til fjernvarme. Pga højere priser end forventet for udbygningen ville fjernvarmen risikere at blive dyrere end gas. Det har regeringen lige ordnet ved at hæve afgiften på gas og nu er fjernvarme igen billigere :-) (ingen har så fortalt at omkring 50% af fjernvarmen stammer fra kul)

  8. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Lige et par tekniske bemærkninger:

    https://dl.dropbox.com/u/33226516/Energi.pdf

    1) Jeg bruger ikke Brent prisen; men West Texas. Fordi der ikke er noget transport i den pris.

    2) Kul er faktisk faldet endnu mere end olie. -40% siden 2011. Her bruger jeg Australien – lidt koket; men angiver kvaliteten udmiddelbart, så man slipper for at nogen har været inde at korrigere alt for meget.

    3) Og så gider vi slet ikke tale om uran – af flere grunde.

    Kulpriserne er ret afhængig af stålproduktion, som faktisk er holdt så meget op (der er masser af skrot), at man har opgivet at angive priser det sidste halve år.

    En ting man lige skal være opmærksom på er at olie og naturgas er f.eks. fra Rusland belagt med eksportafgifter, hvilket kan få en virkning på marginale felter.

    Endelig skal man nok tage i betragtning, at USA har altid haft enorme reserver – hvad de har af kul er helt uhyggeligt – og det kan i givet fald udvindes ved i åbne brud. Miljøbestemmelser bruges som påskud til IKKE at udvinde – f.eks. i Nebraska.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info